Hos PLAKATSNEDKEREN elsker vi den danske natur. Vores mission er at give alle danskere mulighed for at inddrage de unikke natursteder, som man har en særlig tilknytning til, i sin indretning. Vi vil have naturen ind i stuerne, og derfor stiller vi skarpt på de historiske, unikke, og smukke steder i Danmark, der har været med til at forme os.
Vi bestræber os hele tiden på at lave nye flotte billeder. Så har du et sted i Danmark, vi endnu ikke har fotograferet, så er du mere end velkommen til at skrive til os, og vi vil gøre, hvad vi kan for at få netop dit yndlingssted på plakaten.
Danmark har en varieret natur med skove, enge, heder, klitter, hav og vådområder. Mange af naturområderne er værdifulde, og derfor skal vi passe på dem. Når vi arbejder med dronebilleder, foregår det efter regler og anvisninger fra Trafik-, Bygge – og Boligstyrelsen samt Naturstyrelsen.
Bag Plakatsnedkeren står Lucas Majgaard, Jakob Kaldahl Friberg og Jonas Svendsen, som er uddannet indenfor fotografi og design ved henholdsvis Danmarks Medie- og Jorunalisthøjskole og Aalborg Universitet. Vi har kontor i både København og Aalborg, og du kan altid træffe os på mail eller telefon, hvis du har spørgsmål.